Vilkår og betingelser

Version 1.0 - April 17, 2017

§ 1 Indledning

Disse generelle vilkår og forretningsbetingelser regulerer brugen af Out2Camps markedsplads. Du skal være opmærksom på, at når du bruger markedspladsen indgår du en kontrakt med Out2Camp IVS.

Anvendelse af platformen forudsætter, at du har oprettet en brugerprofil. Hvis du ønsker at leje et køretøj skal du først godkendes af Out2Camp.

Ejer skal sørge for, at der er to kopier af udleverings- og returneringsskemaerne i køretøjet på tidspunktet for lejeperiodens start. Skemaerne bruges til at notere antal kørte kilometer brændstof, kendte skader og mangler, samt andet af betydning for lejeforholdet. Skemaerne printes fra platformen. Begge parter skal underskrive begge kopier ved lejestart samt lejeslut, og hver beholde en kopi i tilfælde af uoverensstemmelser. Ejer skal også huske, at lade lejer få det grønne kort hvis køretøjet er en autocamper, og det røde kort hvis køretøjet er en campingvogn eller teltvogn.

§ 2 Definitioner

  • Bruger: En fysisk person eller virksomhed der har oprettet en profil på Out2Camp.
  • Ejer: En bruger der lejer ud et køretøj.
  • Lejer: En bruger der lejer et køretøj.
  • Køretøj: En campingvogn, autocamper eller teltvogn til lovlig brug på vej.
  • Lejekontrakt: Den aftale, som en lejer og ejer indgår ved brug af platformen for lejen af et køretøj.
  • Udleverings- og returneringskemaer: De formularer som lejer og ejer i fællesskab udfylder og underskriver inden og efter lejeperioden.
  • Lejeperiode: Lejeperiode i henhold til lejeaftalen.
  • Servicegebyr: Den kommission som Out2Camp beholder af udlejningsprisen før ejer bliver krediteret.
  • Bookinggebyr: Det gebyr der lægges oveni lejepris til dækning af forsikring og administrationsudgifter i forbindelse med udlejningen.
  • Betalingsgebyr: Transaktionsomkostninger der skal betales af lejer.
  • Bookingforespørgsel: En forespørgsel fra en bruger om at leje et køretøj.
  • Leje: Prisen for at leje et køretøj inklusive options udbudt af platformen, servicegebyr og bookinggebyr.
  • Udlejningspris: Ejers prisforlangende for udlejningskøretøj inklusive alle ekstra ydelser leveret af ejer gennem platformen.

§ 3 Medlemskab

Ved oprettelse af en profil accepteres disse forretningsbetingelser.

Brugeren accepterer, at ikke registrere flere samtidige profiler. Brugeren er alene ansvarlig for at holde adgangskode hemmelig.

§ 4 Ydelser

Brugerne får alene adgang til en markedsplads der formidler kontakt mellem brugerne med henblik på at disse kan indgå aftale om leje af køretøj.

§ 5 Forsikring og forsikringskrav

Alle køretøjer som udlejes via platformen skal være dækket af en ansvars- og kaskoforsikring der dækker i kørselsområdet. Forsikringen afhænger af hvor køretøjet er indregistreret, og om ejer er en privatperson eller virksomhed. I de områder hvor Out2Camp har indgået aftale med et forsikringsselskab om dækning er denne forsikring obligatorisk, og ydelsen bliver automatisk opkrævet sammen med lejebetalingen. Detaljer om det er platformen eller ejers forsikringsdækning der gælder fremgår af køretøjets visningsside. Det er udelukkende ejers ansvar at sørge for at køretøjet er forsikret i lejeperioden, og ejer og lejer accepterer, at Out2Camp ikke kan drages til ansvar hvis der er ingen eller manglende forsikringsdækning.

Lejer skal ved booking af et køretøj godkende sin identitet ved at uploade foto af kørekort og nationalt ID/pas. Out2Camp opbevarer kopier af dokumenterne i den udstrækning der er krav og lovgivning fra forsikringsselskaber og offentlige myndigheder der skal efterleves.

Hvis forsikringskravene ikke er opfyldt, må aftale om leje ikke indgås. Brugerne må ikke indgå aftale om brug af køretøjet der vil medføre, at forsikringsdækningen bortfalder. Det er ejers ansvar, at kontrollere, at forsikringskrav til enhver tid er opfyldt.

Alle brugere skal gennemgå forsikringsbetingelserne inden aftalen om lejen indgås. For obligatorisk forsikring formidlet af Out2Camp vil der linkes til forsikringsbetingelserne fra køretøjets visningside. For tilfælde hvor det kun er ejerens egen forsikring der dækker har lejer ansvaret for selv at anmode ejer om at få sådanne oplysninger udleveret.

Platformen er ikke forsikringsudbyder eller forsikringsagent, og modtager ikke nogen form for provision i relation til forsikringen.

§ 6 Betaling

Alle betalinger skal foregå online via platformen. Betalingen fungerer ved, at lejer modtager en betalingsmodning når ejer accepterer lejers bookingforespørgsel. Lejer har herefter 48 timer til at betale. Det aftalte lejebeløb, eksklusivt service- og bookinggebyr, overføres til ejers saldo på platformen efter lejeperiodens afslutning, hvorefter ejer kan vælge at hæve beløbet.

Alle betalinger håndteres i samarbejde med Acapture, der er en godkendt betalingsindløser.

For at formidle kontakten via markedspladsen opkræver Out2Camp et servicegebyr af prisen for den enkelte udlejning. Gebyret udgør op til 20 %, og betales automatisk ud af udlejningsprisen.

Brugeren accepterer, at Out2Camp eventuelt opkræver yderlige omkostninger og eventuelt opkræver dem lige så snart lejeperioden udløber, som tillæg til lejen, heriblandt men ikke begrænset til, omkostninger, der vedrører:

  • Enhver bøde af hensyn til de straffende foranstaltninger.
  • Rengøringsudgifter (hvis køretøjet returneres mere beskidt end ved udlevering til lejer).
  • Den selvrisiko der eventuelt gælder ud i fra forsikringsaftalen.
  • Enhver bøde og proceduremæssige omkostninger i forbindelse med parkering, trafik og/eller andre overtrædelser, heriblandt men ikke begrænset til, alle bugseringsudgifter eller omkostninger i forbindelse med en hjulspærre, der forekommer i løbet af lejeperioden.
  • Et tab eller skade, der skyldes en brugers mangel på at overholde lejekontrakten.
  • Moms eller andre afgifter, som pålægges de beløb, der henvises til i dette punkt eller lejen.
  • Ethvert forskud som Out2Camp betaler.
  • Enhver omkostning, som skyldes gældsinddrivelse.

Ejer accepter, at hvis og i det omfang Out2Camp ikke er i stand til at inddrive de yderlige omkostninger, er Out2Camp ikke forpligtet til at betale de pågældende yderlige omkostninger til ejer uanset den underliggende årsag, herunder tilfælde hvor omkostningerne ikke dækkes af forsikringsaftalen.

Hvis ovennævnte retningslinjer for betaling ikke følges, kan Out2Camp vælge at lade forsikringsdækning frafalde.

§ 7 Aflysning

Såvel lejer som ejer har mulighed for at aflyse en booking. Aflysninger kan medføre et gebyr i henhold til platformens aflysningspolitik.

Ejere kan vælge mellem 4 standard aflysningspolitikker som vi opretholder for at beskytte både ejere og lejere.

De fire aflysningspolitikker er følgende:

  • Fleksibel: Fuld refundering ved aflysning senest 24 timer inden ankomst. Ved aflysning mindre end 24 timer inden lejeperiodens start eller i løbet af lejeperioden bliver leje ud over førstkommende 7 dage refunderet fuldt ud. Møder lejer ikke op uden at give besked bliver lejen opkrævet fuld ud såfremt lejer ikke formelt aflyser.
  • Moderat: Fuld refundering ved aflysning senest 7 dage inden ankomst. Ved aflysning mindre end 7 dage inden lejeperiodens start eller i løbet af lejeperioden bliver de førstkommende 7 dages leje fra aflysningstidspunktet opkrævet fuldt ud mens eventuelle resterende dage refunderes med 50%. Møder lejer ikke op uden at give besked bliver lejen opkrævet fuld ud såfremt lejer ikke formelt aflyser.
  • Streng: 50% refundering ved aflysning senest 7 dage inden ankomst. Ved aflysning mindre end 7 dage inden lejeperiodens start, i løbet af lejeperioden eller såfremt lejer ikke møder op er der ingen refundering.
  • Ekstra streng: 50% refundering ved aflysning senest 30 dage inden ankomst. Ved aflysning mindre end 30 inden lejeperiodens start, i løbet af lejeperioden eller såfremt lejer ikke møder op er der ingen refundering.

Fælles for alle fire aflysningspolitikker er, at det beløb der kan refunderes er eksklusive alle gebyrer.

Ejers aflysningspolitik finder man under prissektionen på deres opslag. Lejere accepterer ejers aflysningspolitik, når de laver en booking. Lejere kan aflyse ved at logge ind på deres profil for at se de enkelte bookinger.

Ejere der aflyser en bekræftet booking mindre end 30 dage før lejeperiodens start accepterer at platformen kan lave en automatisk beskrivelse på ejers profilside, der forklarer, at en bekræftet booking blev aflyst.

Ved alle aflyste bookinger, hvor Out2camp bliver nødt til at refundere lejer, er ejer skyldig Out2Camp alle betalingsomkostninger. Ejer er også ansvarlig for alle udgifter for Out2Camp og lejer, inklusive rejse- og hoteludgifter og erstatningskøretøj, hvis aflysningen skyldes ejers manglende fremmøde, uoverensstemmelse vedrørende køretøjet i forhold til beskrivelsen på Out2Camp eller mangel på oplysning til lejer om aflysningen.

Aflysningspolitikken kan tilsidesættes ved aflysninger grundet sikkerhedsmæssige årsager, ejers manglende fremmøde, mangler ved det lejede eller særlige omstændigheder.

§ 8 Brændstof og antal kørte kilometer

Med mindre andet er aftalt, skal lejer aflevere køretøjet med samme mængde brændstof, som ved lejeperiodens start. For at kontrollere dette, bør parterne i fællesskab notere mængden af brændstof i udleverings- og returneringskemaerne.

Køretøjets kilometertal bør ligeledes anføres i køretøjets udleverings- og returneringsskemaer ved lejeperiodens begyndelse og afslutning.

Det er parternes eget ansvar at udligne differencen, hvis køretøjet afleveres med mindre brændstof eller har kørt flere kilometer end aftalt. Out2Camp kan ikke drages til ansvar for eventuelle afvigelser, og refunderer ikke betalinger for differencer i lejers favør.

§ 9 Krav til aftalen mellem ejer og lejer

Ejer kan frit fastsætte vilkårene for lejekontraken via sin annonce på platformen. Ejer kan dog ikke give lejer tilladelse til at bruge køretøjet på en måde, som vil medføre, at der ikke er forsikringsdækning, eller at fravige platformens generelle regler, som angivet i disse vilkår.

Derudover indgår følgende ufravigelige krav i lejekontrakten:

Ejer indestår for, at køretøjet er i forsvarlig stand, og at den overholder alle lovkrav i forhold til sikkerhedsudstyr mv. Ejer skal samtidig have ret til at udleje køretøjet, som forudsat i lejeaftalen.

Ejer er forpligtet til at kontrollere, at lejer er i besiddelse af et gyldig kørekort, som giver bemyndigelse til at føre et køretøj af den art, som udlejes. Ejer skal ligeledes sikre sig, at lejer ikke fremstår påvirket af alkohol, medicin eller narkotika.

Lejer erklærer ved modtagelsen af køretøjet at have undersøgt bremser, olie, vand, signalapparater, lygter og installationer. Lejer er ansvarlig for, at køretøjet altid er påfyldt tilstrækkelig olie og vand i udlejningsperioden.

Kendte skader og ridser skal anføres i køretøjets udleveringsskema, inden køretøjet overdrages til lejer. Udleveringsskemaet skal udfyldes i to eksemplaret, en kopi til hver af parterne.

Lejer er ansvarlig for eventuelle skader på køretøjet i hele lejeperioden, herunder køretøjets bortkomst eller hændelige undergang, med mindre lejer kan påvise, at skaden allerede var til stede på tidspunktet for lejeperiodens start. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en skade er opstået, mens køretøjet har været i lejers varetægt, henvises der til udleveringsskemaet. Lejer er ikke ansvarlig for eventuel forhøjelse af ejers forsikringspræmie eller tab at status som ”elitebilist” eller lignende.

Med mindre andet er aftalt, skal lejer i øvrigt tilbagelevere køretøjet i samme stand som ved modtagelsen. Det antages i denne forbindelse, at køretøjet ved lejeperiodens start er rengjort og i rimelig god stand i forhold til alder og antal kørte kilometer.

Ejer er ansvarlig for at gennemgå køretøjet for eventuelle indvendige og udvendige skader ved returnering. Det er ejers ansvar at sikre sig at eventuelle skader fundet ved gennemgang, bliver beskrevet i returneringsskemaet og underskrevet af både lejer og ejer. Det anbefales ligeledes, at skader straks ved skadens opståen eller senest ved køretøjet hjemkomst fotograferes som dokumentation. I tilfælde af stenslag bør køretøjet køres til et værksted umiddelbart efter skaden er sket, og skadesanmeldelsen laves umiddelbart derefter. Opstår der i udlejningsperioden mekanisk skade på køretøjet, som lejer ikke er ansvarlig for, refunderer ejer den resterende leje samt resterende km eksklusive gebyrer til lejer. Det er et krav at hændelsen indrapporteres til platformen øjeblikkelig, der vil foretage refundering på vegne af ejer.

Hvis køretøjet ikke kan køre eller får en skade som kræver reparation af køretøjet før videre kørsel, skal lejer kontakte vejhjælp i henhold til vejhjælp og alarmcentral tilknyttet udlejningskøretøjet.

Lejer er ansvarlig for, og skal betale, brændstofforbrug, færgebilletter, broafgifter, vejafgifter mv. i lejeperioden. Lejer skal desuden betale alle bøder og gebyrer, der pålægges køretøjet, herunder for overtrædelses af færdselsloven og for ulovlig parkering mens køretøjet er i lejers varetægt, bortset fra sådanne tilfælde hvor ejer har skylden.

Out2Camp forbeholder sig retten til at debitere lejers konto og hæve direkte på lejers kort beløb til dækning af selvrisiko ved skader forårsaget af lejer. Out2Camp kan endvidere debitere beløb til dækning af bøder og afgifter, som køretøjet har modtaget i lejeperioden samt til dækning af udgifter foranlediget af lejers misbrug af køretøj eller mislighold af lejeaftalen.

Out2Camp forbeholder sig retten til at forlænge en udlejning på vegne af lejer med de dertilhørende omkostninger for lejer, hvis lejer ikke leverer køretøjet tilbage rettidig.

Out2Camp forbeholder sig retten til, at sende et krav direkte til lejer hvis eventuelt depositum hos ejer ikke kan indeholde udgifter der skal betales af lejer.

§ 10 Markedsføring

Direkte eller skjult reklame, og enhver anden form for markedsføring på Out2Camps hjemmeside fra brugere på egne eller andres vegne, er ikke tilladt.

Enhver handling i strid med denne paragraf anses som en væsentlig misligholdelse af aftalen mellem Out2Camp og brugeren. Out2Camp forbeholder sig retten til at slette indhold på hjemmesiden og til at tage yderligere retsskridt som Out2Camp anser for nødvendige som følge af disse overtrædelser.

Brugere af platformen accepterer at Out2Camp kan kontakte brugerne direkte med tilbud og anden information både fra Out2Camp samt dennes partnere.

§ 11 Brugerens særlige forpligtelser

Brugeren indestår for, at de opgivne data er korrekte, og at afgivelsen af data til Out2Camp ikke strider mod den til enhver tid gældende lovgivning eller tredjemandsrettigheder.

Brugeren indestår for, at han eller hun ikke ved benyttelse af Out2Camps hjemmeside tilfører Out2Camps hjemmeside usædeligt og strafferetsligt indhold samt virus, programmer og software, som kan påføre Out2Camp samt andre brugeres software og hardware skade.

Brugeren indestår for, at kun bruge platformen i overensstemmelse med de i disse forretningsbetingelser beskrevne retningslinjer. Out2camp forbeholder sig ved mistanke om misbrug retten til at analysere brugerens korrespondance med andre brugere via platformen samt at nægte brugeren adgang til platformen.

Ejere må ikke afvise en lejeforespørgsel, lave et opslag, fremsætte en udtalelse eller pålægge andre vilkår baseret på race, farve, handicap eller formodet handicap, etnicitet, national oprindelse, religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering, kønsidentitet eller ægteskabelig status. Selv om en ejer har lovlige og legitime grunde til at afvise en lejeforespørgsel, kan dette få et medlem af Out2Camp til at føle sig uvelkommen eller ekskluderet. Ejere bør gøre deres bedste for at være imødekommende overfor lejere fra alle baggrunde. Ejere, der udviser et mønster i at afvise lejere fra en beskyttet klasse kan suspenderes af Out2Camp.

Ved hjælp af brugeranmeldelser kan ejere og lejere dele deres oplevelser efter en afsluttet booking. Ethvert forsøg på at udnytte denne mulighed til at afpresse den anden part til noget, de ikke er forpligtet til, er misbrug af brugeranmeldelser, og ikke noget der er tilladt på Out2Camp.

Brugeranmeldelser skal også udelukkende være relateret til en faktisk booking, og må ikke indeholde politiske, religiøse eller sociale kommentarer, promovere skadelig aktivitet eller vold, være blasfemisk, vulgær, sjofel, truende eller diskriminerende eller krænke en anden persons rettigheder og privatliv.

§ 12 Ansvarsfraskrivelse for Out2Camp

Out2Camp er alene en mellemmand, der udbyder en formidlingsplatform og påtager sig intet ansvar derudover. Planlægningen, gennemførelsen af og ansvaret for udlejningen afhænger alene af ejer og lejer. Brugen af Out2Camps formidling af udlejning foregår derfor på brugernes eget ansvar. Ligeledes hæfter Out2Camp under ingen omstændigheder for udlejning, som ikke er lykkedes helt eller delvist.

Brugeren er indforstået med, og accepterer, at Out2Camp ikke kan drages til ansvar for andres benyttelse eller videregivelse af oplysninger på Out2Camps hjemmeside.

Out2Camp kan ikke drages til ansvar for ydelsens tilgængelighed, fejl eller ved reducering og/eller udeblivelse af tjenestens funktionsdygtighed, herunder virus, tekniske fejl og udfald.

Out2Camp kan ikke drages til ansvar for økonomiske tab og følgeskader; herunder særlig tekst, information eller links som er indrykket af brugere i fritekst-felter på hjemmesiden.

Out2Camp hæfter ikke for eventuelle opståede skader i forbindelse med den formidlede udlejning, det være sig før, under eller efter lejeperiodens begyndelse og ophør. Hverken ejer eller lejer kan rette krav mod Out2Camp som følge af manglende opfyldelse af forsikringskravene.

Out2Camps ydelse er gennemført, når brugeren har fået adgang til de på Out2Camps hjemmeside tilgængelige kontaktdetaljer, som bruger har anmodet om med henblik på udlejning. Betalingsydelsen er endvidere gennemført, når beløbet er overført fra lejer til ejers saldo hos Out2Camp.

Det fremhæves, at ejer og lejer udelukkende kan aftale udlejning der overholder gældende bekendtgørelser.

Out2Camp er ikke ansvarlig for de skattemæssige, afgiftsmæssige og momsmæssige konsekvenser af lejeaftalen og påtager sig ingen forpligtigelser af indberetning af lejeindtægten til skattemyndigheder og andre myndigheder, eller indbetaling af skatter, moms af afgifter for ejer eller hæftelse for skat, moms og afgifter. Denne pligt påhviler ejer alene. Det er dermed ejers eget ansvar at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af eventuelle lejeindtægter, herunder faktureringsforpligtigelser. Husk at indtægten ved udleje kan være skattepligtig.

§ 13 Databeskyttelse

Ved at tilmelde sig som bruger af Out2Camp accepterer du indsamling, behandling og brug af dine personlige data som beskrevet i denne politik.

For at kunne levere tjenesterne via hjemmesiden er det nødvendig med dine personlige data. Dine kontaktoplysninger er nødvendig for at oprette en konto. Det indebærer fornavn, efternavn, mobilnummer, e-mail, køn, fødselsdato, land og et profilbillede indsendes til platformen.

For at booke et køretøj og betale for en booking skal du uploade kopi af dit kørekort, national ID-kort eller pas, og du skal anvende dit betalingskort eller foretage en bankoverførsel for at endelig fuldføre en booking. Oplysningerne bruges til at bekræfte, at du opfylder kravene, bekræftelse af din identitet og alderskategori, til efterforskning i tilfælde af en hendelse, og til behandling af udbetalinger.

For at tilbyde udlejning af et køretøj skal vi bruge tilgængeligheden af dit køretøj, registreringsnummer og ikke-personlige oplysninger om køretøjet skal indsendes og behandles af Out2Camp så dit køretøj kan blive udlejet.

For at indgå en lejekontrakt skal køretøjets geografiske placering angives. For at godkende en forsikringsaftale skal Out2Camp overføre udlejningsdata til vores forsikringsselskab. For at overføre betaling til ejer kræves desuden bankoplysninger for at behandle betalingen.

For at overholde lokal lovgivning kan Out2Camp være forpligtet til at behandle alle dine personlige data til andre formål end dem, der beskrevet i denne politik, for eksempel med henblik på retshåndhævelse.

For at forhindre svindel og misbrug behandler Out2Camp dine data med henblik på registrering af svindel. For at sende informationsmeddelelser som er nødvendige for at levere tjenesterne, f.eks. SMS-beskeder, er det også nødvendig med personlige data.

For at gennemføre en booking er Out2Camp nødt til at dele relevante oplysninger mellem lejer og ejer.

Dine personlige data bliver også videregivet til tredjepartstjenesteudbydere, blandt andet:

  • FDM – Du giver samtykke til, at Out2Camp må udveksle dit FDM-medlemsnummer med FDM med det formål, at bekræfte din medlemsstatus og udveksle oplysninger til brug i deres fordelsprogrammet.
  • NEXMO – Afsendelse af SMS-beskeder.
  • COOP – Du giver samtykke til, at Out2Camp må udveksle dit medlemsnummer og andre oplysninger til brug i deres fordelsprogram, bankydelser og madleverancer.
  • Positionering – Du giver samtykke til, at Out2Camp må integrere direkte i platformen samt anvende oplysninger indhentet fra køretøjets trackingsystemer til brug for forsikringer, kørselsafregning, tyverisikring og til at informere ejer om køretøjets lokation.
  • Acapture – Behandler alle betalinger på vegne af Out2Camp.
  • Dansk Camping Union - Du giver samtykke til, at Out2Camp må udveksle dit DCU-medlemsnummer med Dansk Camping Union med det formål at bekræfte din status.
  • Tryg Forsikring - Du giver samtykke til, at Out2Camp må viderebringe alle oplysninger til Tryg i forbindelse med deres behandling af skader og til hjælp til deres prissætning.

For at hjælpe vores partnere med at annoncere deres tjenester kan Out2Camp integrere deres tjenester på hjemmesiden eller anvende dine personlige data til at målrette tilbud og kommunikation.

§ 14 Ændringer af vilkår

Out2Camp er berettiget til at ændre disse vilkår.

I tilfælde af ændringer af disse vilkår vil det fremgå af Out2Camps hjemmeside.

§ 15 Øvrige bestemmelser

Såfremt en eller flere af bestemmelserne i disse vilkår bliver uvirksomme eller viser sig ugennemførlige, er parterne forpligtet til at træffe lovlige foranstaltninger, som i videst mulig omfang fører til samme eller tilsvarende resultat.

Hvis en eller flere bestemmelser i disse vilkår ikke er virksomme eller viser sig ugennemførlige, har ugennemførligheden eller uvirksomheden ikke indflydelse på gyldigheden af de øvrige bestemmelser.

Enhver tvist mellem Out2Camp og en bruger afgøres efter dansk ret. Alle sprogversioner end den danske af disse vilkår er udelukkende udfærdiget som en hjælp til brugeren, og ved tvivl og uoverensstemmelser er det den danske udgave der gælder.

Ved uoverensstemmelse mellem disse vilkår og lejeaftalen, har disse vilkår forrang.

Enhver tvist mellem ejer og lejer, der ikke er beskrevet i Out2Camps regler og vilkår i lejekontrakten, afgøres af Out2Camp. Brugerne accepter Out2Camps beslutning.